Etiske regler / Udstyr

Disse regler stammer fra Detektor Danmark som er den største facebook gruppe for detektor folk og andre med interesse for hobbyen. Så ikke min opfindelse. Men det jeg går efter.


De etiske regler er ikke gældende lov og fordi der kan være gråzoner indenfor enhver situation, men det er dem de fleste detektor folk går efter


Tilladelser: Det er vigtigt, vi opfører os med respekt for den jord, vi betræder og at vi kun går på de marker, strande og i de skove, hvor vi har indhentet tilladelse af staten, ejer/ skov- og strandejer/lodsejer, herunder tillige forpagter, hvis jorden forpagtes. Som udgangspunkt har alt jord i Danmark en ejer.

Udelukkende pløjelaget: Vi graver ikke dybere end pløjelagets ca. 25 cm. Finder vi noget, der er gravet ned i kulturlaget (Kulturlaget er det dybereliggende lag under pløjelaget, som udelukkende er arkæologernes legeplads!) stopper vi med at grave, laver en fundregistrering, dækker hullet til igen og kontakter museet hurtigst muligt. Ved flere fund, der er at betragte som en samlet skat, er det en god idé at afmærke området med plastik-skeer eller lignende, så museet kan lave præcisions-målinger.


Oprydning og affald: Vi tager opgravet jern og affald med os og vi dækker hullerne pænt til igen. Hvis vi har gravet afgrøder op, sætter vi planterne tilbage, så vidt det er muligt. Vi går altid med respekt for de aktiviteter, der måtte være på markerne (fx jagt og husdyrhold) og vi går selvfølgelig med respekt for lodsejer og forpagters specifikke kriterier for, hvor og hvornår vi må søge på deres jord.


Fundregistrering og dokumentation: Vi husker at tage GPS position på de emner, som vi mener at museet vil have ind til danefæ-vurdering og vi tager koordinater på de emner, hvor vi er i tvivl. Hent evt. app'en MIT FUND eller en tilsvarende app til din mobil, hvis du ikke vil investere i en håndholdt GPS.

 

Samarbejde med museet: Samarbejdet med museet er nødvendigt. Loven foreskriver jo, at oldsager og andre betydningsfulde genstande fra fortiden, som skønnes at være danefæ, skal indleveres til staten. Det foregår i praksis ved, at finderen indleverer fundet til det lokalmuseum, der har ansvaret for arkæologiske fund i området. Arkæologerne er vant til at samarbejde med os amatører og vi får ofte at vide, at de sætter stor pris på vores ihærdighed og omhu. Tag derfor kontakt til dit lokale arkæologiske museum, så I kan afstemme jeres forventninger til hinanden.


Hittegods: Finder vi smykker eller andre værdifulde genstande eller genstande som umiddelbart må formodes at have en værdi for den oprindelige ejer og kan disse genstande ikke afleveres til danefæ-vurdering pga manglende alder, skal de i henhold til lovgivningen, afleveres til nærmeste Hittegodskontor eller Politistation.


Respekter andre detektorførere: Det er vigtigt, vi respekterer de detektorførere, der allerede har en aftale om at gå på den jord, du rigtig gerne vil gå på. Der ligger ofte et meget stort arbejde forud for afsøgningen af marken og et efterfølgende stort registreringsarbejde undervejs. Så husk ALTID at spørge lodsejer/forpagter om der går nogen i forvejen og tag evt. en snak med vedkommende, hvis du gerne vil med. Selvom en lodsejer/forpagter giver sin tilladelse til, du må gå på jorden, anses det for værende etisk ukorrekt og dårlig stil at gøre det, hvis du er bekendt med, der går en anden detektorfører i forvejen.


Hold kontakten med lodsejer: Sidst men ikke mindst sørger vi for at pleje vores forhold/aftale med lodsejer. Det vil sige, at vi holder kontakten vedlige og informerer jævnligt om at vi stadig gerne vil gå på jorden. Det kan forhindre en masse unødig ballade om, hvem der går på jorden og hvornår vedkommende sidst har søgt i området. Gaver som fx vin, knapper, en skillingsmønt eller lignende, der ikke er danefæ, er en god idé, så længe det ikke er en forudsætning for at få lov til at søge på jorden.



 

Hvad skal man bruge af udstyr og hvad koster det ?????


Skrevet af René Skjødt og udgivet her med tilladelse fra René Skjødt


Først og fremmest: Klarlæg dit budget og behov og vælg en detektor der er så god som muligt, inden for disse....


Alt for mange har indstillingen, at den første detektor ikke må koste for meget, da man ikke er sikker på om hobbyen fænger.....Hvis man køber noget billigt bras er det helt sikkert at man ikke bliver bidt og det er derudover umuligt at sælge detektoren igen, uden at lide tab.....


Køb en detektor der er gennemprøvet af detektorfolket i Danmark.....

Køb gerne brugt første gang, da maskinen dermed har tabt sin startværdi og derved kan gensælges til  ca. samme pris.

Hvis der købes fra ny, så køb en maskine, der er fremtidssikret

og gør dette ved dansk forhandler.....

Vælg en maskine med DD-søgehoved fra starten af....

Hav plads i budgettet til pinpointer, hovedtelefoner, spade og evt. GPS...1500-5000 kr. alt efter model og behov....+ prisen for detektoren...


Generelt: Jo dyrere detektor, jo bedre maskine og jo større chance for at gøre de gode fund......


Følgende detektorer kender jeg til og kan anbefale....


Garrett Ace 250 eller 305 Euro-Ace. Absolut billig løsning....Visse begrænsninger.....Men brugt af flere som begynderdetektorer....Jeg har ikke selv gået med disse maskiner....1900/2600 kr. fra ny..


Minelab X-Terra 305. Super god detektor, der kan bruges i lang

tid og nemt kan gensælges...Bemærk at den fra ny ikke sælges med DD søgehoved fra standard, så en god ide kunne være at finde en brugt, eller høre forhandler, hvad dette tilvalg skal koste...3500 kr. fra ny...


Minelab X-Terra 705. Storebroderen til 305....Køb modellen Goldpack, der er født med DD søgehoved. Samme fordele som 305. 5500 kr. fra ny...


Garrett AT Pro international eller Gold. Detektor i mellemlejet, hvad angår pris, men skulle efter sigende, være rigtig god...Maskinen er tung....Jeg har ikke selv gået med denne model.....5000/6000 kr. fra ny...


XP Deus.....Maskinen mange ender med.....Trådløs, let og mange andre fordele.....Prismæssig overkommelig, men nok i den dyre ende som begynderdetektor, med mindre man kan finde noget brugt, hvad man sjældent kan....11300-13200 kr. alt efter model, fra ny...


Totalbudget absolut billigst...Brugt Garrett Ace 250, ny Garrett Propoint pinppointer, billige hovedtelefoner/spade og GPS app

til telefon ca. 2800 kr.


Totalbudget brugt mellemdetektor....Brugt X-Terra 305 eller 705, Ny Garrett Propoint pinpointer, Ny Garmin GPS, Nye Koss UR 30 hovedtelefoner og en kvalitetsspade....Ca. 5000/6500 kr..


Totalbudget.....Den gode, men dyre løsning.... Ny XP Deus detektor, med stort coil og hovedtelefoner. GPS  fra Garmin med spor og log, Kvalitetsspade, Garrett Propoint pinpointer.... ca. 16500 kr...